Kan vi løse virkeligheden med en enkelt teori om alt?Overkomplicerer vi det?Hvorfor kigger så mange kun i én retning, når evidensen peger mod en nødvendig syntese?

Uidentificerede anomale fænomener (UAP) udfordrer grundlaget for materialistisk videnskab med ekstrem ydeevne, observatøreffekter og tilsyneladende interaktion med bevidsthed. Samtidig forbliver bevidsthedens hårde problem (Chalmers, 1995) uløst under antagelsen om, at stof er primært.

Disse to spørgsmål er muligvis ikke adskilte. Det andet problem kunne stamme fra den samme eller lignende begrænsning som i det mindste dele af disse anomalier.

Intra-Synthesis Framework (IS) foreslår en sammenhængende syntese: sind er fundamentalt, og fysisk virkelighed, inklusive rumtid og klassiske love, opstår som en lovmæssig delmængde gennem rekursiv selvobservation.